Hvorfor ekstensions?

Det er tit folk spørg ind til, hvorfor jeg egentlig bruger ekstensions ... Det ligger faktisk mange ting bag det, og det ligger faktisk fra lang tid tilbage, 3 år for at være præcis. Det ligger helt tilbage til dengang, hvor jeg endelig tog mig sammen, og besluttede mig for, at jeg ville videre i mit liv. Fra dengang jeg blev mobbet, og ikke ligefrem var det kønneste væsen på jorden. Jeg farvede mit hår, og fik ekstensions der passede til. Jeg følte mig endelig som alle andre, kan jeg huske. Jeg ville være mainstream, ligne alle andre, føle hvordan alle andre havde det... Jeg ville passe ind. Det virkede på en måde, i hvert fald for de folk ude fra. Jeg begyndte at komme meget mere på nettet, og skabe mig en masse venner den vej fra. Jeg ville blive "venner" med så mange som muligt, jeg ville bevise over for mig selv, at jeg ikke var en der ville give efter for dem over i skolen. Det var ikke fordi jeg overhovedet ikke havde nogle venner dengang, havde 3. Men det hjalp. Jeg kom ind på en masse mennesker, folk som jeg faktisk aldrig havde mødt før. Mig og min ene veninde fik en masse omgangs kredse ude fra. Men ligemeget hvor meget jeg kæmpede dengang, kunne jeg ikke komme ind på dem, som egentlig var min "hverdag". Jeg følte mig stadig udstøt, og mobbet. Jeg fik en ny veninde, og fik et 'p0p vs dulle' flip med hende. Vi gik måske lidt amok i et stykke tid, men det gjorde mig faktisk bare mere anderledes end dem fra min skole. Jeg kunne ikke klare til mere, jeg flyttede. Men da jeg endelig fik lov til at flytte med den flod af tåre jeg spildte på det, vidste det sig, at det ikke var der jeg passede ind. Jeg manglede de eneste rigtige veninder jeg havde haft. Ikke de mange jeg havde over computeren, nej. Men dem som virklig havde hjulpet mig hele vejen igennem og havde accepteret mig, før jeg selv havde. Derfor flyttede jeg tilbage, og ligemeget hvor meget jeg var blevet gjort nar af, blevet kaldt ting og sager, blevet spyttet på, skubbet til, bagtalt, lavet sange om og blevet udstøt, så flyttede jeg alligevel tilbage. Det gik op af bakke, faktisk rigtig meget. Jeg stoppede stille og roligt med at bruge for meget make up ... Og pludselig faldt jeg i snak med en fra min klasse. Havde kendt hende helt fra dagplejen af, gået i børnehave med hende og gået i klasse med hende siden 2, men alligevel var det først der vi begyndte at snakke sammen. Vi blev veninder - rigtig gode. Stille og roligt begyndte alle andre og få øjnene op for, at hvis én ikke syntes at jeg var så slem alligevel, kunne det være, at der var noget om det. Det gik så rigtig godt derfra og er stadig glad for, at jeg har været igennem de ting som jeg har, på en eller anden måde. Men ekstensions var ligesom en ny identitet for mig. Og hvis jeg aldrig havde købt dem til at starte med, tror jeg aldrig at jeg havde taget mig sammen og set, at der faktisk var et 'håb' hvis man kan sige det sådan ... Bruger stadig ekstensions af og til, men det er derfor, at jeg er så glad for dem. Fordi, at de har hjulpet en del på min ydre selvtillid.