Er kærlighed virkelig et spørgsmål om kærlighed?

Jeg sad og chattede med en af mine veninder her i dag (har været syg, øvøv), hun gav udtryk for, at en af vores bekendte veninder, ikke burde være ked af, at hendes kæreste havde slået op med hende, fordi at de ikke havde været sammen i så lang tid. Det synes jeg var en utrolig latterlig holdning at have. Selvfølgelig har hun lov til at være ked af det, hvis hun nu havde kæmpet rigtig meget for den dreng, eller fordi at hun havde forventet, at de kunne blive sammen noget længere tid. Selvfølgelig kan jeg godt se, at det ser useriøst ud, når man kun har været sammen i én uge, eller noget i den stil, men det er da altid noget, at man finder ud af, at man ikke passer sammen, inden man indser 6 måneder senere "Hov, jeg kan squ ikke lide ham alligevel". Selvfølgelig er tid og det man bygger op sammen, en stor del af kærlighed, men jeg synes bare ikke personligt, at man behøver at elske en  person mindre, bare fordi at man ikke har været sammen med dem i 3 år.